Hovedpine er en meget almindelig lidelse.
75-85 % af alle hovedpiner stammer fra muskelspændinger.
Årsagerne kan være mange - jeg beskæftiger mig med hovedpiner hos børn og voksne, der stammer fra muskulære spændinger, slag på hovedet og piskesmæld, samt diagnosticeret migræne.
Er din hovedpine pludseligt opstået og/eller er du i tvivl om, hvorfra den stammer, anbefaler jeg, at du taler med din læge om det, inden vi går i gang med behandling.
Det er almindeligt, at adskille hovedpine i 3 årsagskategorier:
De forskellige former for smertestillende medicin virker hver især på en af de 3 faktorer. Når patienten får flere slags medicin, kan de påvirke hinanden negativt, med flere smerter til følge, og - paradoksalt nok - meget ofte afhængighed.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at hovedpiner altid har flere faktorer i spil.
Alle hovedpiner har en muskel-skelet faktor. Muskelspændinger, og - selv små - forskydninger i leddene, påvirker blod- og nerveforsyning.
En person, der lider af hovedpine pga. nedsat blodgennemstrømning, får f.eks. et anfald, når hun udsættes for en stressfaktor. Hendes i forvejen spændte muskler spænder nu lidt mere og går over tolerancetærsklen. De spændte muskler klemmer om blodkarrene, så blodgennemstrømningen nedsættes.
Samtidigt klemmer de spændte muskler omkring nerver, så nerveforsyningen forringes.
Hvorfra stammer smerten?
Tryk på blodkar til hjernen nedsætter ilt- og sukkerforsyningen. Én af blodårerne alene leverer 40 % af blodet til hjernen. Hjernen får udelukkende energi fra sukkerstoffet, som blodet leverer.
Er ilt- og sukkerniveauet for lavt, reagerer blodkarrene med at udvide sig. Denne udvidelse giver smerter – det er et råb om hjælp!
Muskelspændingerne frigiver affaldsstoffer, som ikke skylles væk pga. den nedsatte blodgennemstrømning.
Affaldsstofferne giver en smertereaktion.
Tryk på nerver, der går til muskler i nakke, hoved og ansigt udløser også smertereaktioner.
Andre faktorer, som kan være med til at udløse en hovedpine.
Alle disse faktorer bidrager til at fylde i bægeret. Når bægeret er ved at være fyldt, vil en af faktorerne blive den, som får det til at flyde over. Det er årsagen til, at det ikke altid er den samme ting, der udløser hovedpinen!
Med kranio-sakral terapi og afspændingspædagogik, afspænder jeg musklerne og løsner leddene. Resultatet er reduceret spændingsniveau og forbedret blod- og nerveforsyning – både til musklerne og til hjernen.
Med et lavere spændingsniveau vil tolerancen overfor de øvrige faktorer være øget.
Spændingshovedpine mærkes i begge sider af hovedet og kan være lokaliseret til et eller flere områder.
Migrænehovedpine er altid ensidig, men alle de migrænikere, som jeg har mødt, oplever desuden at have spændingshovedpine.
De før nævnte faktorer, der kan udløse hovedpine gælder også for migræne. Den kraftige smerte kommer som reaktion på en nedsat blodforsyning til hjernen. (Mangel på ilt og sukkerstof). Blodkarrene udvider sig pludseligt og udløser smerten. Jeg kan, som behandler, ikke ændre på klientens intolerance overfor specifikke ”triggere”, men jeg kan hjælpe med at forbedre blodforsyningen til hjernen således, at vedkommende bedre tåler påvirkningen fra pågældende ”triggere”.
Med nogle variationer, er mit sigte det samme, hvad enten jeg behandler en spændingshovedpine eller en migræne. I begge tilfælde er det vigtigt, at sænke muskel-spændingsniveauet og forbedre blod- og nerveforsyningen til og fra hovedet.
Jeg har flere eksempler på akut behandling af klienter med migræne. 4 timer efter behandlingen, rejser de sig: hovedpinen er væk!